En socialpoetisk fremtidsnovelle - kaffegal.dk år 2020

I disse år oplever Danmark som det eneste land i Europa, at kunne opretholde en økonomisk vækst på et par procentpoint. Statsministeriet er under ledelse af Lone Kjær Lassen fra De Frie Demokrater. Som tidligere minister for Socialintegration er hun hovedarkitekten bag ”Den Store Socialreform”. Indført i år 2016 har reformen på fire år vendte op og ned på det, der tidligere blev kaldt socialt arbejde. Lone glæder til at tale på årets Socialvirksomhedskonference. Næste år er Danmark vært for The Social Summit og tegner til igen at kunne fremvise nogle helt unikke sociale virksomheder til de øvrige deltager nationer som allerede er kunder af den danske model. Lone kigger tænksomt frem for sig siddende på sit ministerkontor. Der går rygter om at hun er nomineret til Nobels Socialpris.

Det har været en god sommer. Selv om det nu er blevet koldt i skyggen kan Majken og Lucas finde på at sidde længe på terrassen på Hotel Nyborg Strand. Majken læner sig ind mod Lucas og hvisker ’Du får hvad du giver’! Luften og lyset giver sig, mens de kysser hinanden.

Der er alt for mange mennesker i hallen. Kresten har aldrig brudt sig om konferencer om sociale virksomheder hvor ’slipsedrengene’ får alt for meget taletid. For ham handler Kaffegal.dk om nærvær, ikke om et boom i salg af sociale aktier og nye samarbejdsaftaler med økologiske kaffeplantager i Bolivia. Kresten glæder sig til det hele er overstået, så han kan komme tilbage til butikken. Kaffegal.dk er en kæde af butikker. Holstebro viste sig at være stedet der løftede tilværelsen ud af mørket for ham. Ved gud om ikke også Jytte igen i år har spurgt, om de skal holde jul sammen. Kresten er bedst til at holde jul alene og han spekulerer på hvordan han skal få det sagt til Jytte.

Parolen i Den Store Socialreform var; ”Nærvær og Næsten”. På en periode på kun to år er det lykkedes at sætte det brede samfund i gang med, at være mere opmærksomme på hinanden. I et interview til Berlingske Tidende forklarer Lone Kjær Lassen om nødvendigheden af at styrke den sociale opmærksomhed og det medmenneskelige ansvar som var selve drivkraften bag reformen. Tiden før reformen var vanvittig: Op mod to millioner mennesker på lykkepiller, store grupper af unge der begik kollektivt selvmord og en total afmatning af det klassiske danske foreningsliv. Der måtte gøres noget. Det var livsnødvendigt med en forandring af det sociale klima. Helt konkret havde politikerne og beslutningstagerne fået øje for, at der i de sociale institutioner var resurser man i det store samfund havde glemt. Alting var gået alt for stærkt alt for længe med det resultat at mennesker havde svært ved fordybe sig og ensomheden havde taget over. Med reformen blev adskillelsen mellem institution og lokalsamfund gradvist opløst. Der var i sandhed tale om et historisk værdiskift.

Kun Salim og Pernille sidder tilbage i baren. Lige siden de kom tilbage fra Kenya har Salim lagt mærke til, at deres venskab har forandret sig. De nyder en ny proteingele. ”Tag med til London konferencen i januar”, siger Salim, mens han tænker ” Elskov er en sød galenskab”. Pernille ser overrasket på ham.

Udenfor hotellet leger lokale børn, månen spejler sig i bæltet og henover hotellets sydfløj fremtoner på nattehimmelen en lysreklame – Kaffegal.dk - Sindssyg god kaffe!

Oppe på værelse 234 ligger Oliver og vender og drejer sig. Stemmerne messer til ham ude fra badeværelset, ”Du lytter til dig selv, Du sagde nej nej, Kom nu Oliver kom nu!” Klokken er 3 om natten før det lykkedes Oliver at fortrænge stemmerne. Han falder i søvn med et suk i visheden om at morgendagens demonstration af kaffegal ’accessories’ bliver endnu en af den slags hvor han skal overdøve render under øjnene og dundrende hovedpine. Da han senere på dagen via hotellets hotspot fortæller sin psykolog hvis ansigt toner sig frem i hologramform på skærmen om oplevelsen med stemmerne og hvordan han fik overdøvet dem, bliver ham mindet om, at det ofte hjælper at tage den nye medicin to timer inden han skal sove.

Samtidig et andet sted i Danmark er et team af kaffegalmedarbejdere i fuld gang med at passe butikken på Centrumpladsen i Svendborg .

Selvom klokken kun er otte om morgenen ved alle, at Line har haft gang i pakkeriet det meste natten. For øjeblikket er det sådan, at Line havde rigtigt svært ved at arbejde sammen med de andre i dagtimerne. Line har for nylig ansat sin nabo til at følge hende til og fra butikken. Hele sommeren har Line ellers ligget under dynen. En dag var Regitze – hende der startede kaffegalbutikken i Svendborg, dukket op hjemme hos hende. Men Line havde ikke åbnet døren. Hun kunne ikke. Først da Line fik et postkort fra Regitze fik hun et håb om at kunne vende tilbage. I kortet stod der: Vi har brug for dig og vi savner dig! Nu er hun tilbage, træt men glad.

Det fedeste ved jobbet for Niels er, at Kaffegal havde købt de nye danskproducerede Bio-Wagon Ø12. Bilen dufter af de 30 kilo Kenya AA som blev ristet i morges. Kaffegals største kunde Xram insisterer på den bedste kvalitet og det var Niels der i sin tid charmerede direktøren og halede kontrakten i hus. På vej ud af sin Bio-Wagon kigger han i spejlet, han er en flot fyr, selvom han ser slidt ud. Mens bagklappen glider til siden tænker han på, om kæresten mon er der, når ham kommer hjem senere. Det var en rigtig lorteaften i går... han skulle aldrig have slået hende...

Nede i butikken peger et barn på Thomas, der står bag disken, *Hvorfor har han så underlige øjne, mor?’. Thomas bryder ind og siger; ’mine øjne har jeg fået af en troldmand, så jeg kan se om hjørner`. Han blinker til moderen som smiler indforstået.

Meta er berømt og berygtet for sine påfund. Kaffe-happenings med et kunstnerisk islæt er nærmest blevet hendes speciale. Hun ved bedre end nogen, hvor vigtig fortællingen er, for såvel kaffegals medarbejdere som for deres kunder, ja for alle.
Metas øjne vandrer tilfreds ned over skærmen. Hvor flot det er blevet. Når man bladrer i coffetable-bogen om kaffegal.dk fornemmer man virkelig de mennesker som er historien om kaffegal.dk.
Hendes seneste påfund er bannere med billeder af de enkelte medarbejdere. På bannerne står der meget personlige citater. Hendes egen favorit er; ’kaffegal.dk gør det let at gøre det selv’.

På vej tilbage over Femern-broen sidder Søren og tænker. Det er egentligt pudsigt, så meget tingene har forandret sig. Den gang han var forstander for Trætoppen var socialt arbejde noget der foregik som på en øde ø, tænker han. Heldigvis opdagede vi før det var for sent at mangfoldighed er en ressource og at de der får, har noget vigtigt at give tilbage. På vej op af indkørslen til hans hus tænker han for sig selv: ”Tro ikke på hvad mennesker siger – tro på hvad de gør.”