Mobning - sætninger der klæber sig fast

Når jeg snakker med mennesker og interesserer mig for deres historie hører jeg tit om mobning. Det kom derfor heller ikke helt bag på mig da jeg forleden læste, at at psykisk og fysisk vold er signifikant i forhold til psykose. Endelig er der ny forskning der kan udfordre biomedicinske forståelser af ætiologi.

Mobningen finder sted i sårbare udviklingsperioder, hvor man prøver noget nyt af, fx en tøjstil som teenager. Et bud på hvad der sker ved mobning er, at spændinger sætter sig i kroppen (låst sanselighed grundet frygt eller trussel). Man ville helst kunne forsvinde ud af overgrebet. Under dette pres opstår der en adskilthed mellem det vi tænker og det vi føler, og man bliver meget tolkende. Den længste afstand i verden kan lige pludselig blive mellem hjerne og hjertet. Sprogligt kan man sige, at det værste er blevet til virkelighed, man har gjort sine oplevelser private, og det er svært at få distance på tingene. Mobbesætninger fungerer nu som besværgelser og sender os ud i fremtiden på en problematisk måde. Sætningerne er ofte sagt af folk der var tæt på fx kammarater. Det er sætninger der dæmoniserer, sætninger der rammer plet og sætninger der alligevel er helt ved siden af.

Når verden bliver til krav.
En tilknytningsforstyrrelse opstår, når et menneske ikke i tide har fået den støtte de har brug for, for at overkomme negative handlinger.
Mennesket udvikler sig gennem konflikter. Det drejer sig psykologisk set om to bevægelser;
at udvikle sin evne til, at få minder ud på beskuerafstand, og om at styrke det sociale moment. Det vil sige at udvikle af et stedfortrædende univers eller evnen til at kunne tage bestik af og mestre belastninger. Det afgørende er den sociale genkomst og blive anerkendt for den man er.

Man kan ikke gøre oprør alene
Mobning udelukker fra fællesskaber og opskriften på at komme efterveerne til livs er at komme tilbage i fællesskaber. - Det er ikke hokus pokus! Det er nødvendigt at finde frem til folk med deler interesser med og sammen med dem skabe det nye man kan bygge livet på.

Når jeg arbejder med folk der har været udsatte for mobning stiller jeg for eksempel følgende spørgsmål for at udfordre den dominerende historie:
Hvilket mindreværd har din mobber haft, siden de havde brug for at mobbe dig?
Hvordan har du været i stand til, at overleve de oplevelser?
Hvem kan du takke for, at være blevet den du nu er?

Kilder om mobning:
Bentall, P. Richard: Madness Explained. Psychosis and Human nature. Penguin Psychology 2003.